Mobile WMS er et vigtigt værktøj
til effektivitet på lageret
Få ting er sikre i moderne detailhandel. Branchen er i forandring, og detailvirksomheder må finde nye måder, hvorpå de kan tilbyde en unik kundeoplevelse for at vækste deres forretning. Interne procedurer spiller en central rolle i den sammenhæng. Specielt dem, der foregår på lageret. Hvad enten salget foregår i fysiske butikker, online, eller begge dele, har procedurer som genbestilling af varer, vareopfyldning, og ordrehåndtering en direkte indflydelse på kunderejsen. Derfor vælger succesrige detailvirksomheder en moderne WMS-løsning, der digitaliserer og optimerer processer som disse.
Tasklet Factorys kunder i detailhandlen benytter Mobile WMS som et vigtigt værktøj til at opnå effektivitet og nøjagtighed på lageret. Fundamentale funktioner som varemodtagelse og varepluk (enkelt- eller konsolideret) er med ud-af-boksen, men også mere avancerede features som vareoptælling, find vare, og placeringsindhold er inkluderet som standard. Samtidig er WMS-løsningen direkte integreret til Microsoft Dynamics 365 BC/NAV og Microsoft Dynamics 365 FO/AX, og er således både robust og kan typisk implementeres på kun 2 dage.