Kundecase | Malte Haaning Plastic

Mobile WMS sikrer fuld produktionssporing

Malte Haaning Plastic A/S, der er virksomheden bag de verdenskendte HAMA® plastikperler, stod overfor, at skulle indføre fuldstændig sporbarhed i deres produktion – fra det rå plastikgranulat kom ind på lageret, til de færdige produktæsker med plastikperler blev sendt ud til forhandlerne. Malte Haaning Plastic valgte en løsning, hvor produktionsmedarbejderne anvender håndterminaler med Mobile WMS, og arbejder med data direkte i Microsoft Dynamics 365 NAV.

Case Web Hama Illustration
Case Web Hama 2

Mobile WMS holder styr på alle nødvendige data

Valget af Mobile WMS skete efter rådgivning fra Teknologisk Institut, og det valg er Malte Haaning Plastic glade for i dag, fortæller Salgs- og marketingskoordinator, Birgitte Gregersen:

”Vores produkter er en kompleks sammensætning af mange simple komponenter i mange forskellige farver, så vi havde behov for ”hjælp” fra computere og håndterminaler til at holde styr på alle nødvendige data. Og vi er sikre på, at Mobile WMS var den helt rigtige løsning”.

Mobile WMS er meget brugervenlig, hvilket betyder, at selv medarbejdere der ikke er computervante, let kan arbejde med håndterminalerne

Brugervenlig WMS der er nem at tilpasse

Det var meget vigtigt for Malte Haaning Plastic, at løsningen var brugervenlig, da deres medarbejdere i produktionen ikke er vant til at arbejde med computere og IT. Applikationen på håndterminalerne, skulle præsentere den nødvendige information på en relevant og overskuelig facon, og samtidig hjælpe medarbejderne gennem arbejdsprocesserne.

Det var derfor afgørende, at Mobile WMS fra Tasklet Factory kunne tilpasses, så løsningen passede præcist ind i brugernes daglige arbejdsrutiner, forklarer Birgitte Gregersen:

”Løsningen er blevet godt modtaget, da den er lavet efter de procedurer, de i forvejen arbejder efter på lageret, og nu hjælper håndterminalerne dem i den daglige rutine”.

Alldevices Hama Illustration
Case Web Hama 1

Højere kvalitet af arbejdet på lageret – færre gåture for lagermedarbejderne

Udover sporbarhed i produktionen, har Mobile WMS betydet et kvalitetsløft produktionsmæssigt. Da alt skannes sikrer det, at produktet er korrekt, når det kommer ud til slutbrugeren. De ekstra arbejdsgange i forbindelse med scanning under modtagelse og produktion har vist sig at blive opvejet af Mobile WMS.

"I og med at brugerne har data fra ERP systemet tilgængelige hos sig hele tiden via terminalerne, slipper de for at gå frem og tilbage mellem stationære computer for at printe papir og foretage indtastninger. Problemer med løsningen i det daglige er ikke noget medarbejderne oplever, ligesom deres frygt for et langsommeligt system har vist sig at være ubegrundet," fortæller Birgitte Gregersen, som afslutter: ”Færdigmelding af produktioner fungerer perfekt og omgående”.

Branche

Produktion

Platform

MS Dynamics 365 BC/NAV

Land

Danmark

Partner

Navtilus

Malte Haaning Plastik optimerer deres lager med Mobile WMS

Mobile WMS kunder

Vi har også hjulpet

Goodmark Nurseries

Goodmark Nurseries

Goodmark Nurseries’ effektivitet i deres høst- og taggingproces er steget 50% med hjælp fra Tasklet Mobile WMS. Dette har resulteret i en øget produktion på 25% og en stor vækst af forretningen uden at skulle ansætte ekstra hænder...

Nicehair

Nicehair

Fra en tidskrævende manuel modtagelsesproces, der før kunne tage op til halvanden dag, til en smidig digital modtagelse, der kan afvikles på to til fire timer...

Russo Power Equipment

Russo Power Equipment

Effekten har været enorm for Russo Power Equipment efter at have mplementeret Tasklet Mobile WMS. De har nu både nøjagtighed og opdateret dataindsigt på lageret. To afgørende elementer for at kunne leve op til egne høje standarder...