Pak & Send

Optimer pluk-, pakke- og forsendelsesprocesser med Pak & Send-modulet

Pack And Ship Main Menu
Pack And Ship 1 In Mobile WMS BC NAV
Pack And Ship 2 In Mobile WMS BC NAV
Pack And Ship 3 In Mobile WMS BC NAV
Pack And Ship 5 In Mobile WMS BC NAV

Pak & Send i Mobile WMS vil forbedre dine lagerprocesser – Introduktion af License Plates på lageret

Med modulet Pak & Send i Mobile WMS introducerer vi License Plate-konceptet i arbejdsprocesserne Pluk, Pak og Forsendelse. License Plates er et meget fleksibelt koncept, der giver din lagermedarbejder mulighed for at associere en gruppe af varer med et unikt nummer. I den virkelige verden vil en License Plate typisk være en kasse eller en palle med en stregkodeetiket, der indeholder et unikt ID.

License Plate bliver oprettet i plukprocessen, hvor din vareplukker vil sætte hver plukket vare ind på en License Plate. Din lagermedarbejder vil ved slutningen af plukprocessen registrere, hvor License Plates er placeret i forsendelsesområdet, hvilket gør det nemt for en for en anden person at overtage og fuldføre forsendelsesprocessen på et senere tidspunkt.

Dokumentér hvordan ordrer pakkes med hjælp fra License Plates i flere niveauer

En License Plate bruges til at modellere en lastbærer. Det kan være en kasse, en palle, et bur, en vogn osv., der har en unik stregkode, hvor varer kan placeres under plukprocessen. License Plates bliver, helt enkelt, brugt til at dokumentere hvordan varer plukkes og er en byggesten i forsendelsesprocessen.

License Plate-etiketterne kan enten være:

  • Unikke etiketter printet på forhånd. Dette sparer din plukker for at printe etiketter før hvert pluk. Plukkeren kan i stedet benytte de printede etiketter og komme i gangmed det samme.

  • Genanvendelige containere med unikke License Plate-ID: Det kan fx være specialiserede plastkasser, der er udformet til at passe til plukvognen. Disse License Plates bruges aldrig til at sende varerne i. Disse License Plates tømmes ind i forsendelsescontaineren under forsendelsesprocessen. Det kan også være en plukvogn med en unik stregkode eller blot et plastkort, som plukkeren bærer på. Genanvendelige License Plates skal tømmes, før de kan blive brugt igen.

  • Printede etiketter fra plukprocessen på den mobile enhed: Disse etiketter kan inkludere kundeinformation, der kan hjælpe med at identificere ordrer i forsendelsesområdet uden at scanne License Plate for at se, hvad det drejer sig om.

 

 

Den ideelle lagerproces fra pluk til pak og forsendelse

Processen Pak & Send starter ved at scanne en License Plate, hvorefter systemet automatisk finder den relaterede ordre samt enhver anden License Plate, der er inkluderet i samme ordre.

I det ideelle scenarie er de plukkede varer sat ind i License Plates for at blive sendt direkte til kunden. Et godt eksempel herpå er en papkasse med den rigtige størrelse til ordren, men dette er typisk kun muligt på små ordrer.

Modulet Pak & Send gør det muligt for lagermedarbejderen at reorganisere de plukkede varer i forbindelse med større ordrer. Flere tidsbesparende indstillinger kan hjælpe med at udføre de mest gængse pakkeprocesser såsom:

  • Oprettelse af ny License Plate og tilføjelse af alle valgte License Plates
  • Flytning af en License Plate til en anden License Plate
  • Flytning af varer imellem License Plates
  • Flytning af valgte License Plates indhold til en ny License Plate
Mobile WMS Demo

Få en online demo live

Få indblik i fordelene ved Tasklet Mobile WMS til Microsoft Dynamics BC/NAV eller SCM/FO/AX med en live og skræddersyet demo.

Oplev vores løsning i praksis og hør mere om, hvordan den kan lette arbejdet på dit lager og skabe værdi for din forretning. 

Introduktion af pakkestationen på lageret

Med Pak & Send modulet introducerer vi også konceptet "pakkestation". Pakkestationen repræsenterer et område i forsendelseszonen, hvor de plukkede varer klargøres til forsendelse.
Når et pluk er fuldført på den mobile enhed, bliver du som bruger bedt om at registrere, hvilken pakkestation de udgående License Plates er opbevaret på. Dette vil hjælpe dig med at lokalisere License Plates, hvis de ikke er sendt med det samme. Pakkestationen vil typisk have en printer tilkoblet, hvor du kan printe dine forsendelsesetiketter.

 

Lagerforsendelse

Dokumentet “Lagerforsendelse” i Microsoft Dynamics 365 Business Central bruges til at udforme en samling af varer, der skal sendes til samme adresse med samme speditør og service.

En lagerforsendelse kan indeholde salgsordrer fra forskellige kunder og adresser. Dette bør undgås for at bevare det simple forhold mellem hvad der sker i den fysiske verden, og hvad der sker i Business Central. Hvis du fx har ti salgsordrer fra ti forskellige kunder, vil du have ti lagerforsendelser. Lagerforsendelsesdokumentet er udvidet med en pakkestation for at indikere, hvor ordren skal pakkes.

 

Optimering af lagerpluk

Dokumentet “Lagerpluk” i Business Central bliver typisk brugt til at flytte varer for en bestemt “Lagerforsendelse” til forsendelsesområdet, men andre scenarier understøttes også. Plukkladden kan bruges til at lave:

  • Et lagerpluk der indeholder mange lagerforsendelser. For eksempel mange små salgsordrer. Hver ordre vil få sin egen udgående License Plate. Den mobile enhed sikrer, at varer til forskellige ordrer ikke lægges i samme udgående License Plate.

  • Flere lagerpluk for en stor lagerforsendelse. For eksempel oprettelse af forskellige lagerpluk til forskellige områder på lageret. Hvert pluk vil lave en eller flere udgående License Plates. Pak & Send-processen vil vise alle License Plates for en forsendelse. Det betyder ikke noget, at de plukkes i forskellige lagerpluk.

 

Nye muligheder for at printe i Mobile WMS Pak & Send

Modulet Pak & Send” kommer med to nye printmuligheder. De kræver begge, at kunden bruger “Print Label”-løsningen fra Tasklet Factory:

  • License Plate-etiketter: License Plate er en essentiel byggesten i løsningen. Din plukker kan printe disse fra inde i plukordren på den mobile enhed, hvis ikke der er andre License Plates tilgængelige. Etiketterne kommer i to udgaver: en med kundedetaljer og en uden.

  • Etiketter med indhold af License Plates: Din lagermedarbejder kan vælge at printe etiketter med indholdet af en License Plate i pakkeprocessen. Det fulde indhold printes, hvis en given License Plate indeholder andre License Plates.

Muligheder for integration af modulet Pak & Send med udvidelser fra tredjepart

Modulet Pak & Send i Mobile WMS er blevet integreret med de følgende tredjepartsudvidelser fra AppSource:

  • ShipIT 365 fra idyn
  • LogTrade Connect fra LogTrade
  • Commerce 365 fra NVision
  • Shipment Connectors fra XtensionIT

Hvis en af disse add-ons installeres, kan modulet Pak & Send automatisk overføre data med information om, hvordan ordren er pakket samt forsendelsesmetode, og forsendelsesetiketter printes automatisk. Alt sker på en mobil enhed, hvilket betyder at du ikke har brug for en almindelig computer i processen.

Integrationen med de nævnte udvidelser fra en tredjepart er inkluderet gratis i Mobile WMS-løsningen.

FAQ

Lær mere om Pak & Send

Det er et nyt modul, der er inkluderet i Mobile WMS-løsningen. Det er en udvikling af vores funktioner “Box-pluk og Box-forsendelse”, hvor de plukkede varer kan reorganiseres inden forsendelse. Lad os tage en snak om, hvordan du kan få gavn af modulet på dit lager.

Dette afhænger kraftigt af størrelsen på dine ordrer og størrelsen på de varer, du sælger. Små ordrer med varer i samme størrelse kan i mange tilfælde pakkes i den korrekte kasse størrelse i plukprocessen. Det vil gøre Pak & Send-processen mere enkelt og kun indebære at lukke kassen og påsætte forsendelsesetiket.

For større ordrer med store varer bliver processen en smule mere kompliceret. Her tilbyder modulet Pak & Send høj fleksibilitet, da det muliggør reorganisering af varerne i forhold til, hvordan varerne kan passe i forskellig emballage. Book en demo og få indblik i, hvordan Mobile WMS kan hjælpe dig med at optimere lige præcis dine lagerprocesser.

Vi anbefaler, at du gør brug af License Plate-konceptet på dit lager, og bruger det som en byggesten til din pakkeproces. Lad os tage en snak om, hvordan du kommer videre.

Den bedste måde at undgå fejl på dit lager, er at benytte en stregkodescannerløsning og scanne stregkoderne på de varer, du plukker. Det vil forhindre, at du ved en fejl plukker de forkerte varer. Hvis du vil være 100% sikker, så skal du dobbelttjekke varerne i Pak & Send-processen. Med Mobile WMS vil den mobile enhed vise indholdet af hver License Plate, hvilket gør det muligt for dig visuelt at gennemgå indholdet. Book en demo og se hvordan.

En lavthængende frugt for at forbedre plukhastigheden på lageret, er at sætte små ordrer sammen i Mobile WMS. Dermed kan du plukke flere ordrer i en plukproces. Mange af vores kunder plukker 10/20/30 ordrer på én gang.

Mobile WMS bruges globalt af

1500+ tilfredse kunder

"Tasklet Mobile WMS er et helt afgørende værktøj for os ift. driften af vores lager. At scanne alt, og det at få funktioner relateret til modtagelse af varer, er afgørende for at styre et lager som vores. Det har gjort det muligt for os at tage vores forretning til næste niveau."


"Før Mobile WMS kunne store ordrer tage halvanden dag at modtage. Nu kan vi udføre det samme arbejde på to til fire timer."

"Vi har oplevet en markant fejlreduktion på alle områder i såvel modtagelsen som på pluk, og dette har resulteret i, at vi nu har et lager, hvor både antallet og placeringen af de enkelte varer faktisk altid er korrekte."

"I dagligdagen betyder Tasklet Mobile WMS rigtig meget. Det er en stor hjælp for medarbejderne, at alt bliver scannet. Vi flytter mange varer rundt i løbet af en dag, og det er meget effektivt, når du har brug for at finde varer – det er så hurtigt og nemt at slå op, hvor en vare er placeret."
500X350 Vipp A Mobile Wms Customer

Vipp

Se hvordan Vipp har opnået bemærkelsesværdige forbedringer af effektivitet og revolutioneret deres lager med et gnidningsfrit produktflow samtidig med, at de har reduceret deres fejlrate til så lidt som én procent...

500X350 Sneakersnstuff A Mobile Wms Customer

Sneakers 'n' Stuff

Sneakers 'n' Stuff har oplevet en betydelig reduktion af fejl i deres lagerdrift. På samme tid er de blevet i stand til at få mere arbejde fra hånden, men på kortere tid. Udforsk deres vej mod forbedret effektivitet og produktivitet...

Weleda 500X350 Forside

Weleda

Weleda har forvandlet deres lagerdrift med Tasklets scanningsbaserede løsning. Det betyder, at de har øget effektiviteten, minimeret fejl og sparer værdifuld tid hver eneste dag. Læs deres succeshistorie...

Mobile WMS

Funktioner til Microsoft Dynamics 365 BC/NAV

Receive

MODTAG

Registrér og kontrollér ankomne varer. Understøtter lot-/serienummersporing og udløbsdato.

Put Away

LÆG PÅ LAGER

Tildel de modtagne varer en lagerplacering.

Pick

PLUK

Enkelt eller konsolideret pluk af ordrer.

Move

FLYT

Gennemfør planlagte, uplanlagte og bulk flytninger af varer.

Unplanned Move

UPLANLAGT FLYT

Udfør uplanlagte flytninger af varer.

Bulk Move

BULK FLYT

Udfør uplanlagte bulk flytninger. Giver mulighed for at flytte alt fra en lagerplacering til en anden.

Count

OPTÆLLING

Gennemfør planlagte optællinger.

Unplanned Count

UPLANLAGT OPTÆLLING

Gennemfør uplanlagte optællinger.

Adjust Quantity

JUSTER ANTAL

Nedjustér lagerantal og tildel en årsagskode.

Bin Content

PLACERINGSINDHOLD

Få oplyst hvilke varer en given lagerplacering indeholder.

Locate Item

FIND VARE

Få oplyst en vares lagerplaceringer med visning af varedata, samlet og disponibelt antal.

Item Dimension

VAREDIMENSIONER

Tilføj eller vedligehold enhedskoder med angivelse af antal pr. enhed, mål og vægt af en vare.

Item Cross Reference

VAREREFERENCE

Associér eller tilføj en stregkode til en eksisterende vare.

Substitute Item

ERSTATNINGSVARE

Scan en varestregkode og få oplyst eventuelle erstatningsvarer.

Print Label

UDSKRIV LABEL

Udskriv labels fra den mobile enhed.

Shipping

FORSENDELSE

Udfør forsendelse af dine varer fra den mobile enhed. 

Camera

VEDHÆFT BILLEDE

Benyt kameraet i din mobile enhed til at vedhæfte billeder i arbejdsprocessen eller oprette produktbilleder.

110X110 Production Mobile WMS BC NAV

PRODUKTION

Registrér forbrug, afgang og tid på frigivne produktionsordrer.

Assembly

MONTAGE

Registrér forbrug og afgang på montageordrer.

Pack And Ship

PAK & SEND

Afslut pakning og forsendelse direkte fra den mobile enhed.